Thorning vil fodre arbejdsløse med egen hale!

Skrevet af Annika Holm Nielsen

Helle Thorning og Socialdemokraterne har snart siddet i regering i fire år. De har endnu ikke løst dagpengeproblemet. Helle Thorning har klart sagt, at et nyt dagpengesystem ikke må koste en krone. Men hun kunne godt bruge FIRE MILLIARDER på at sænke selskabsskatten?! Et trygt dagpengesystem skaber tryghed for alle lønmodtagere - i og uden for arbejde. Hvis det har meget store økonomiske konsekvenser at blive arbejdsløs, er det nemmere for arbejdsgiverne at presse lønnen og sværere for medarbejderne at sige fra over for dårligere arbejdsforhold. Det er et ræs mod bunden og det vil vi ikke være med til.


I Enhedslisten arbejder vi en vis legemsdel ud af bukserne for:
en længere dagpengeperiode på fire år
genoptjening på tre måneder
at timer i løntilskud og nyttejob naturligvis skal tælle med i genoptjeningen af dagpengeret.
Kære Helle, giv et klart svar. Det er kun rimeligt at vælgerne i Danmark ved besked inden valget: Hvordan vil du løse dagpengeproblemerne uden at bruge en krone?

Bragt i Hvidovre Avis den 19. maj 2015

Emneord: