Thorning vil fodre arbejdsløse med egen hale!

Skrevet af Annika Holm Nielsen

Helle Thorning og Socialdemokraterne har snart siddet i regering i fire år. De har endnu ikke løst dagpengeproblemet. Helle Thorning har klart sagt, at et nyt dagpengesystem ikke må koste en krone. Men hun kunne godt bruge FIRE MILLIARDER på at sænke selskabsskatten?! Et trygt dagpengesystem skaber tryghed for alle lønmodtagere - i og uden for arbejde. Hvis det har meget store økonomiske konsekvenser at blive arbejdsløs, er det nemmere for arbejdsgiverne at presse lønnen og sværere for medarbejderne at sige fra over for dårligere arbejdsforhold. Det er et ræs mod bunden og det vil vi ikke være med til.

Emneord:

Et flertal skal altid respekteres...

Skrever af Mogens Leo Hansen, medlem af Økonomiudvalget og Bedømmelsesudvalget for Hvidovre bymidte

I HVIDOVREweekend var der i sidste uge på forsiden en artikel om bedømmelsesudvalgets indstilling i forhold til den nye bymidte og Risbjerggårds fremtid. Af artiklen synes det at fremgå, at der var nærmest dødt løb imellem dem, der ønsker Risbjerggård bevaret, og dem der ønsker den revet ned. Det sande billede er dog, at ni personer i bedømmelsesudvalget gik ind for et projekt, hvori Risbjerggård er bevaret - under en eller anden form - mens syv ønskede et projekt, hvor Risbjerggård er revet ned. Et flertal skal altid respekteres, uanset hvor spinkelt det er, og indstillingen fra bedømmelsesudvalget til kommunalbestyrelsen skal derfor være en opbakning til det projekt flertallet pegede på.

Emneord:

Vær med i valgkampen!

Valget nærmer sig med raske skridt, og vi har som altid brug for hænder. Nedenfor er valgkampsplanen vedhæftet som fil. Her kan du få overblik over arrangementer og valgkampsopgaver som for eksempel at dele materialer ud ved stationerne eller indkøbscentrene, at tage en rute med husstandsomdeling, at bage en kage eller lave kaffe til et af arrangementerne eller hvad ved jeg.

Emneord:

1. maj - en kamp- og festdag

Skrevet af Gert Wahl

Tanken om at bruge en proletarisk fridag som middel til opnåelse af otte timers arbejdsdag opstod først i Australien. Allerede i 1856 besluttede landets arbejdere at holde en fridag med møder og festligheder som manifestation til fordel for otte-timers-arbejdsdagen. De valgte den 21. april til denne festdag. Til at begynde med tænkte de australske arbejdere kun på at holde den fest i 1856, men denne første festdag gjorde et så stærkt indtryk på det australske proletariat ved den opmuntring og agitation, som kom til udtryk, at de besluttede at gentage festen hvert år. De amerikanske arbejdere var de første til at følge eksemplet. De fastslog i 1886, at 1. maj skulle være dagen, hvor alt arbejde skulle standses. På denne dag forlod 200.000 arbejdere deres arbejde og krævede otte-timers-arbejdsdag.

Emneord:

Se din stemmeseddel!

 

Gå ind og se, hvem du kan stemme på, og hvem du er mest enig med:

http://www.altinget.dk/kandidater/

Emneord:

Besparelsen var et udtryk for manglende situationsfornemmelse

Skrevet af Mogens Leo Hansen

 

- Det var med stor glæde, at jeg i Hvidovre Avis læste, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er blevet enige om at ophæve skolelederbesparelsen.

- Glædeligt fordi det har været en knast i samarbejdet i kommunalbestyrelsen. Da Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i forbindelse med budgettet for 2015 foreslog at spare 4,5 mil. på skolernes ledelse, var det et udtryk for absolut manglende situationsfornemmelse for skolernes situation i Hvidovre. Lige efter starten på en skolereform, der stiller så store krav til skolernes ledelse, var det et slag i ansigtet på skolernes fremtidige udvikling at komme med besparelser netop på skoleledelsen.